Fysisk strikkeopskrift: Jul i juli nissehuer
På lager
Vil du være med til at strikke for sårbare børn? 🧶
Når du køber denne vare, støtter du Mødrehjælpens Julehjælp.
‘Jul i juli’ startede i 2021, og lige siden har kreative mennesker over hele landet hvert år strikket og hæklet til fordel for de tusindvis af børnefamilier, som lever i fattigdom og ikke har råd til at fejre jul. Du kan også bidrage til Mødrehjælpens Julehjælp.
Sådan hjælper du
- Køb de otte strikkeopskrifter fra 50 kr. Leveringstid: 3-5 hverdage.
- Strik en eller flere nissehuer og aflever dit håndarbejde i en af Mødrehjælpens butikker. Du kan finde den nærmeste nederst på siden her: mødrehjælpen.dk/butik
- Når nissehuen bliver solgt, går indtægten til Mødrehjælpens Julehjælp.
Om Mødrehjælpens Julehjælp
Mødrehjælpens Julehjælp er en hjælp til trængte børnefamilier, der dækker udgifter til en juleaften. Samtidigt er Julehjælpen også en langsigtet indsats, hvor familierne kan få rådgivning og deltage i lokale aktiviteter og fællesskaber, når julen er forbi. Derfor går nogle af midlerne fra Julehjælpen til Mødrehjælpens øvrige støtte- og rådgivningstilbud. Og derfor er din hjælp ekstra vigtig: Den kan også skabe glæde i en sårbar familie, når juleferien er slut.
Du kan læse mere om Mødrehjælpens Julehjælp på vores hjemmeside.

















