Digital strikkeopskrift: Ninna og Jeppes nissehue

Vil du strikke eller hækle? Du får begge opskrifter.  🧶 

Siden 2021 har kreative frivillige støttet Mødrehjælpens Julehjælp ved at strikke og hækle til vores butikker. I 2022 samarbejdede vi med garnbutikken Hobbii, og Stine Hoelgaard designede årets nissehuer, som blev opkaldt efter Mødrehjælpens og Hobbiis direktører Ninna og Jeppe.

Sådan hjælper du 

  1. Køb strikke- og hækleopskriften for 0 kr. eller giv et valgfrit beløb. 
  2. Aflever en eller flere nissehuer i en af Mødrehjælpens butikker. Du kan finde den nærmeste nederst på siden her: mødrehjælpen.dk/butik 
  3. Når dit håndarbejde bliver solgt, går indtægten til Mødrehjælpens Julehjælp. 
  • Vi mailer et link til download.
  • Opskriften er digital, så et evt. beløb kan ikke refunderes.

Om Mødrehjælpens Julehjælp
Mødrehjælpens Julehjælp er en håndsrækning til trængte børnefamilier, der dækker udgifter til en juleaften. Samtidig er julehjælpen en langsigtet indsats, hvor familierne kan få socialfaglig rådgivning og deltage i lokale aktiviteter og fællesskaber i det nye år. Derfor går nogle af midlerne fra julehjælpen til Mødrehjælpens nationale frivilligindsats og rådgivningstilbud. Og derfor er din hjælp ekstra vigtig: Den kan også skabe glæde i en sårbar familie, når juleferien er slut.

Vil du se, hvordan din støtte gør en forskel? Så følg Mødrehjælpen på Instagram og Facebook.

Varenummer (SKU): D127 Kategorier: ,

Du kunne også være interesseret i…