Digital hækleopskrift: Bjørks bøllehat til voksen
Vil du hækle en fin bøllehat og støtte Mødrehjælpen? ❤️🧶
Du kan købe opskriften for 0 kr. eller det beløb, du har lyst til at give. Hækleopskriften blev udviklet af en gruppe af Mødrehjælpens medarbejdere til projektet “Fra Garn til Barn”: Et fællesskab, hvor kreative mennesker strikker og hækler til Mødrehjælpens butikker. Når deres håndarbejde bliver solgt, går pengene til vores arbejde. Du er meget velkommen til at være med i fællesskabet, og du kan læse mere om projektet her.
Betaler du for hækleopskriften støtter du Mødrehjælpens Feriehjælp
Feriehjælpen på 400 kr. pr. barn giver trængte børnefamilier mulighed for at tage på en lille sommerudflugt. Samtidig er Feriehjælpen en langsigtet indsats, hvor familierne kan få socialfaglig rådgivning og deltage i lokale aktiviteter og fællesskaber, når ferien er slut. Derfor går nogle af midlerne til Mødrehjælpens nationale rådgivningstilbud. Og derfor er din støtte så vigtig.
- Køb opskriften for et valgfrit beløb. Vi mailer et link til download.
- Fordi opskriften er digital, kan en evt. betaling ikke refunderes.
Vil du hellere hækle i børnestørrelse? Så klik her: Bjørks bøllehat til barn.
Hvis du vil se, hvordan din støtte gør en forskel, kan du følge Mødrehjælpen på Instagram og Facebook.