The Clay Play: ‘Fødselsdagsflag’
Ikke på lager
Få besked når varen kommer på lager
Plads til det skæve og uperfekte ❤️
Annemette Klit og hendes datter Nana står bag The Clay Play, som du måske kender fra programmet “Løvens Hule” på DR TV, hylder det skæve og unikke gennem keramik. I år har Annemette designet et særligt flag til fordel for Mødrehjælpens Fødselsdagshjælp, der støtter økonomisk trængte familier. Inspireret af sin egen fortid som alenemor, skaber Annemette værker, der ikke kun er kunst, men også symboler på støtte og fællesskab ❤️
Annemette var slet ikke i tvivl om, at hun gerne ville designe et særligt stykke keramik til Mødrehjælpen: ”Jeg er virkelig glad for, at jeg blev spurgt. Mødrehjælpen er vigtig for så mange forældre, der har det svært. Jeg selv har heldigvis haft en familie, som altid har bakket mig op, men det var alligevel nogle hårde år, da jeg var alenemor med et lille barn. Det er fantastisk, at Mødrehjælpen i så mange år har hjulpet dem, der mangler et netværk”, fortæller hun.
Hos The Clay Play er alle medarbejdere en del af den hjertevarme mission. Da opgaven med at fremstille 80 flag opstod, trådte deres medarbejdere frivilligt til, donerede deres tid, og omdannede en arbejdsdag til en mindeværdig teambuilding-oplevelse. Dette fællesskab og engagement forvandler hvert flag til mere end blot et objekt.
Når du køber et fødselsdagsflag er du med til at støtte Mødrehjælpens Fødselsdagshjælp. For hver gang vi indsamler 1000 kr., kan et barn fejre fødselsdag med en gave og godter, der kan deles ud i klassen eller børnehaven 🎂🇩🇰
- Størrelse: 14 cm høj
- Hvert flag er håndlavet, så variationer fra flag til flag kan ses
- 65 % af de donerede midler går direkte til fødselsdagsfejring for udsatte børn. De resterende midler går til generel understøttelse af frivillighed i Mødrehjælpen. Det er en forudsætning for, at vores lokalforeninger kan gennemføre aktiviteter som Fødselsdagshjælpen.
Du kan følge vores arbejde for landets fattigste børn på Instagram og Facebook. Du kan også støtte Fødselsdagshjælpen på Mødrehjælpens hjemmeside her.