Kritisk Pynt kop: ‘Mor er ikke sur, mor er træt af patriarkatet’

DKK150,00

I anledning af Mors dag, har Mødrehjælpen i samarbejde med Kritiskpynt, fået lavet 3 flotte glimmerkopper der hylder mødre.

Vælg mellem den feministiske guldkop, til moderen der er træt af patriarkatet, den seje pinkfarvede kop der siger nej tak til mødre-shaming, eller den fine sølvkop der minder om at selvom mange mødre agerer superhelte, er de også bare mennesker.

Sara fra kritiskpynt skriver selv følgende om samarbejdet:
Jeg har aldrig fejret Mors Dag, men i år skal det være! For da Mødrehjælpen (som jeg er kæmpe fan af) spurgte om vi ikke skulle finde på en anden måde at markere dagen, end den sædvanlige buket blomster, blev jeg selvfølgelig nødt til at sige ja!

Jeg har altid haft blandede følelser når det kom til den traditionelle ’moderrolle’ og de krav og idealer, der knytter sig til moderskabet. Jeg synes det var udfordrende at blive mor. Jeg oplevede at blive mødt med et hav af forventninger og krav (egne og andres), jeg ikke nødvendigvis kunne genkende mig selv i, eller leve op til. Ikke hele tiden, i hvert fald. Men det er jo bare min oplevelse. For mødre er – selvfølgelig og gudskelov – lige så forskellige, uperfekte, fantastiske, dejlige og fejlbarlige som andre mennesker. Og det må vi gerne huske og fejre. Med glimmer og humor. Og en lille smule alvor under det hele.

Derfor har jeg, i samarbejde med de gode mennesker hos Mødrehjælpen, lavet tre Mors dag-kopper, som vi selv er ret vilde med. Som alle kan noget forskelligt. Måske ’rammer’ en af dem dig, eller en du kender?

En særlig tak til Sara, som har doneret sin tid til projektet, så alt overskud går ubeskåret til vores arbejde med sårbare børnefamilier og gravide, der har brug for en udstrakt hånd.

  • Guldfarvet glimmerkop med tryk
  • Koppen tåler ikke opvaskemaskine
  • Leveringstid: 2-4 hverdage

Ikke på lager

Få besked når varen er på lager igen

Kategori: