Kunstplakat af Line Jensen: ‘Vi gør det allesammen så godt vi kan’

175,00 DKK

På lager

Illustratoren Line Jensen har i samarbejde med Irma og Mødrehjælpen lavet et kunstværk udfra sætningen: Alle kan blive ramt af livet. Værket hedder ”Vi gør det allesammen så godt vi kan”, og salget går ubeskåret til Mødrehjælpens arbejde for sårbare børnefamilier og gravide.

På plakaten ses en kvinde hænge strømper til tørre på en snor. Strømperne er blevet lyserøde efter at være blevet vasket med en rød sok, men heldigvis synes kvinden, at lyserød også er en flot farve. Ligesom alt muligt andet går forældreskabet sjældent sådan som vi har planlagt eller forventet. Men vi gør det allesammen så godt vi kan, og det er der tryghed og styrke i. Vi skal ikke være superhelte. Vi skal være mennesker.

Line Jensen er kendt for sine kærlige og ærlige værker om forældrelivet og særligt morrollen. Du kan se og læse mere om Lines arbejde på hendes instagramprofil og på hendes website.

Alle omkostninger til plakaterne er afholdt af Irma, der igen i år støtter Mødrehjælpen – både igennem dette kunstneriske samarbejde, samt ved donation af pant. Hele overskuddet fra salget tilfalder Mødrehjælpens arbejde for sårbare børnefamilier og gravide, der er ramt af livet.

  • Størrelse: 297 × 420 mm (A3)
  • Papir: Munken Pure Rough, 170 gram
  • Leveringstid: 3-5 hverdage
  • Ramme medfølger ikke
Varenummer (SKU): 1 Kategori:

Du kunne også være interesseret i...