Hver dag starter det forfra – af Line Jensen

DKK180,00

VINDER AF PINGPRISEN FOR BEDSTE DEBUT 2018

Line Jensen er en dansk illustrator, der er fantastisk dygtig til at skildre livet som mor gennem sine tegninger. Hos Mødrehjælpen, elsker vi at Line tør at være ærlig om alle facetterne i mor-livet, både det sjove, det knap så sjove, det smukke og det svære. “Hver dag starter det forfra” er Lines debut bog, hvor hun har tegnet sig igennem sin 3. barsel – i en periode hvor hendes mand ikke var hjemme i hverdagene, hun kunne ikke støtte på foden og følte sig alene med en teenager og 2 små børn.

Line kalder selv bogen “en slags graphic novel”, og beskriver den sådan her:

“Jeg begyndte at tegne, mens jeg boede i min sofa med babyen og bleer og en madpakke, jeg smurte om morgenen, og kravlede over gulvet med. Jeg lagde tegningerne på Instagram, som en slags dagbog. Der var ikke nogen plan. Når jeg ser på de tidligste tegninger nu, er de meget anderledes end de seneste. Formen fandt jeg undervejs, i takt med at folk fulgte med og kommenterede og efterhånden som det, at tegne, blev min måde at trække vejret på. Nu er det sgu blevet til en bog. Hele baduljen: børnene, lortefoden, identitetskrisen, misundelsen på manden, der fortsatte livet, som om intet var hændt, kedsomheden, ømheden og den spirende fornemmelse af, at blive til noget andet og mere, at finde sig selv gennem en blyant.”

Vi er vilde med Lines tegninger – og Line er heldigvis også ret vild med Mødrehjælpen. Derfor har vi lavet en aftale med hende om at købe bøgerne til en god pris, og alt overskuddet går til vores arbejde med udsatte og sårbare børnefamilier.

Bogen er oplagt at give i barselsgave – vi garanterer at alle mødre (og nok også fædre) vil kunne nikke genkendende til rigtig mange af tegningerne.

Udgivet: 2017
Leveringstid: 3-7 hverdage

60 på lager

Kategori: